For 30-årige Simon har selvmordstanker været en realitet. Det var svært at se enden på sygdomsforløbet med svær depression, men en weekend med rekreativt brug af det psykedeliske stof DMT i fællesskab med to kammerater blev vendepunktet.
”Jeg var i tvivl, om jeg havde lyst til at fortsætte med at leve”. Øjnene flakker en smule og stemmen rummer ikke længere den ellers så levende fortæller, mens Simon, siddende på en rød sofa i et lille parcelhusskur, tænker tilbage og fortæller om de mørke perioder, der har fyldt så meget tidligere i hans liv. Han gnider håndfladerne mod de mørke jeans. Frem og tilbage. Tanken om, at han kunne have endt sin dage på samme måde som sin lillebror, er hård at tænke til ende. Heldigvis stiftede Simon bekendtskab med psykedeliske substansers helende effekt, før det endte så galt.
Ikke at flygte fra verdenen, men at forholde sig til den
Første gang Simon stiftede bekendtskab med de bevidsthedsudvidende substanser var, da han indtog svampe på Roskilde Festival for flere år siden. Beslutningen var ikke særlig velovervejet, men oplevelsen var alligevel positiv.
“Det var en mere underholdende oplevelse, end den var decideret rekreativ. Dog vil jeg sige, at da jeg kom hjem, havde jeg en anden opfattelse af virkeligheden. Jeg følte mig mere fri, jeg følte mig ikke så lænket af min sociale angst, og jeg kom hjem med en masse selvtillid i bagagen.”
Siden har Simon været meget opmærksom på at bruge substanserne rekreativt. Det drejer sig for ham om ikke at flygte fra verdenen men om at forholde sig til den. Han understreger dog, at det rekreative element kan opnås både gennem decideret terapi med venner, såvel som at der kan være et rekreativt element i tage til fest, hvor man danser og oplever en ufiltreret glæde.
Et lys i mørket
Efter indlæggelser på psykiatrisk afdeling, er Simon på vej tilbage på arbejde. Han er i en indslusningsperiode, hvor han ikke arbejder fuld tid, for at hverdagen ikke skal overrumple ham igen, og stille og roligt er han ved at finde fodfæste. Men det var ikke selvsagt at historien skulle ende sådan, og Simon har oplevet andre udfald på tæt hold. For år tilbage tog Simons lillebror sit eget liv. Det var en tragisk episode, der satte sine sorgfyldte spor i familien. Sorgfyldte spor i moderen, der i perioder af Simons sygdomsforløb var den primære motivation til ikke selv at gøre en ende på livet. Motivationen blev dog senere hen afløst af et oprigtig håb på bedring.
Det var da sygdomsforløbet var allerhårdest, at Simon tog fat i to venner. Længere tids behandling på psykiatrisk afdeling havde ikke haft den ønskede effekt, hvorfor Simon i fællesskab med vennerne ville forsøge at behandle sygdommen selv. Han havde før weekenden gjort det klart for vennerne, at han var usikker på, hvad han ville gøre på den anden side af weekenden. Han blev nødt til at finde ud af, om han kunne affinde sig med at have det dårligt resten af sit liv, eller om han skulle gøre en ende på det.
“Først gik forsøget ud på, at vi ville se, om vi kunne løse noget af det med svampe,”
men da den plan mislykkedes, måtte der andre midler til. Det blev DMT, der normalt forbindes med det sydamerikanske ayahuasca-ritual. DMT er et krystallisk pulver fra en plante, der, sammenlignet med andre psykedeliske substanser, har en kortvarig effekt. Det kan frembringe både visuelle og auditive hallucinationer. Simon fortæller, at han under trippet var lammet og oplevede at se tidligere oplevelser passere revy.
“Det var en meget intens og skræmmende oplevelse, som jeg bestemt ikke vil kaste mig ud i igen uden at have en rigtig god grund, men som blev afløst af en forløsning af en anden verden.”
Simon vægter ordene for at understrege alvoren. Efter en kort pause udpensler han:
“Det var håb.”
En weekend der startede med en tvivl på, hvorvidt han fortsat skulle leve, endte for Simon med et håb og en tro på en lysere fremtid.
Tabuisering er skyld i misbrug
Brugen af psykedelika er ikke altid positiv, mener Simon. Mange tager alt for store doser og udnytter ikke stoffernes fulde potentiale. En del af det skyldes, at psykedelika, grundet kriminalisering, er voldsomt tabuiseret, og at folk derfor ikke er oplyste nok til at lave fornuftige indtag. Andre igen bruger stofferne som en flugt fra den hårde verden, de lever i. Men for Simon blev et DMT-trip altafgørende.
Interviewpersonen har ønsket at være anonym, hvorfor han i artiklen er omtalt med dæknavnet Simon. På redaktionen kendes det rigtige navn.