Af Jacob Lerche Nygaard
Den unge politiassistent træder ind ad døren, der er placeret midt i lokalets langside med retsformanden og de to domsmænd på den ene side og de interesserede tilhørere på den anden. På vej hen til vidneskranken nikker han ned mod enden af lokalet, hvor en gruppe tilhørere sidder klar til at høre mere om, hvad sagen drejer sig om. Da tiltalte er nødsaget til at udeblive grundet en påstået maveinfektion, må det være op til dette det første vidne at sætte de endnu uvidende tilhørere ind i de begivenheder, der fandt sted d. 24. juli 2018.
“Her fra start vil jeg lige sige, at det er altså er meget længe siden, så nogle gange vil jeg blive nødt til at læne mig op ad den rapport, jeg aflagde kort efter, at begivenheden fandt sted og bruge den som hukommelse,” begynder han.
Før anklageren begynder at stille spørgsmål, læser han de tre forhold, som retssagen omhandler, op. Foruden to brud på straffelovens §119 og §121, der omhandler henholdsvis trusler om vold mod nogen i offentlig tjeneste og hån og skældsord mod selvsamme, er den unge kvinde, der skulle have siddet ved siden af forsvarsadvokaten, tiltalt for et brud på jernbanelovens §116 for at modsætte sig en perronmanagers forsøg på at opretholde orden.
Efter opridset af, hvad der er på spil, begynder politiassistenten sin forklaring. Han fortæller, at han og kollegaen blev tilkaldt til Aarhus banegård lidt før klokken 6 om morgenen, da en gruppe unge kvinder forstyrrede ro og orden på stationen. Da betjentene ankom, blev de mødt af synet af en gruppe DSB-ansatte på den ene side af et højlydt skænderi, der på den anden side bestod af tre unge kvinder af mellemøstligt udseende. Da pigerne fik øje på betjentene, råbte én af dem, at hvis de rørte hende, ville hun stikke dem ned med en kniv.
Pigerne var stukket af fra en institution på Sjælland, og de havde brugt natten i Aarhus´ byliv. Da betjentene eskorterede pigerne væk fra banegården, kom de alle med tilråb af hånende karakter; gentagne gange blev “luder” og “pansersvin” brugt om betjentene. Grundet den anspændte situation blev endnu en patrulje tilkaldt, men inden de kom og fik kørt pigerne væk, blev politiassistenten sparket over skinnebenet.
Hændelsesforløbet er der en rimelig enighed om anklager og forsvarer imellem, hvorfor forsvareren i stedet gør et nummer ud af at plante tvivl om, hvorvidt det er tiltalte eller en af de andre piger, der gør sig skyldig i de specifikke forhold. Det faktum, at det hele foregik for godt tre år siden, bringes flere gange op som et argument for, at betjenten kan have husket forkert, når det kommer til hvilken af de tre piger, der gjorde hvad.
Da næste vidne overtager pladsen i den varme stol, tilføjes et perspektiv, der ganske vist er set gennem andre øjne, men ellers matcher betjentens historie meget vel. Vidnet er perronmanager og var den første til at konfrontere pigerne med deres ubehøvlede opførsel på perronafsnit 2-3. Siden da eskalerede konflikten og udviklede sig til den historie politiassistenten tidligere vidnede om.
En retssag, der allerede har ventet længe på sin dom, må vente nok et halvt år på sin afgørelse, der skal finde sted d 1. april 2022 – næsten fire år efter hændelsesforløbet fandt sted.