På trods af vedvarende dårlige arbejdsforhold for socialrådgivere rundt i landet, vil fagforbundet ikke opfordre medlemmerne til at strejke. De tror på, at løsningen findes i dialog.
Arbejdsmængden er problematisk stor, og tidspresset forøger ansattes risiko for at få stress og stress-relaterede sygdomme som angst, depression og hjertekarsygdomme. Sådan beskriver en tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet tilstanden i Familiesektionen – Børn og Unge i Holstebro Kommune.
Tidligere på ugen afslørede en aktindsigt indhentet af kommunen.dk, at der er dårlige forhold i afdelingen. Langtidssygemelding grundet for stort arbejdspres har resulteret i underbemanding og sagsbehandlingsfristen overskrides med op til otte måneder. Dét kan have enorme konsekvenser for borgerne, mens arbejdsmiljøet kan have det for de ansatte.
Men historien i Holstebro er ikke enestående. Ifølge rapporter udviklet af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er socialrådgiverne den faggruppe, der oplever det største arbejdspres og stress på arbejdspladsen. Mens 16% af lønmodtagerne i gennemsnit oplever stress ofte eller hele tiden, er det tilfældet for næsten hver tredje socialrådgiver, mens hele 44% af socialrådgiverne i børn- og ungeforvaltningen ofte eller hele tiden oplever stress. En statistik der har været uden betydelig udvikling de sidste 15 år.
Ifølge Jesper Kristiansen, seniorforsker ved NFA, kan det skyldes at socialrådgivere kan have stillinger med højt arbejdspres. Arbejdspresset kan skyldes, at de oplever krav fra flere sider; forventninger til antallet af sager, de skal behandle og forventninger og ønsker fra borgerne i forhold til deres sag. Desuden skal sagsbehandling og afgørelser på sagerne ske i overensstemmelse med lovgivningen, som er stor, kompliceret og ofte udvides med nye regler.
“Når der er høje krav og forventninger fra mange sider, uden at man har så meget indflydelse på, hvordan arbejdet udføres, kan det være årsag til et højt oplevet arbejdspres og stressfølelse.”
Så meget at socialrådgiverne på begge de parametre ligger højere placeret end eksempelvis sygeplejerskerne, der sidste år strejkede blandt andet med henblik på at få flere ressourcer og skabe et bedre arbejdsmiljø.
Men da socialrådgiverne i 2018 skulle forhandle overenskomst opfordrede fagforeningen til, at man accepterede udspillet. For selvom socialrådgivernes stressniveau generelt er højt, mener regionsformanden ikke, at den presserende sag i Holstebro giver et repræsentativt billede af socialrådgivernes arbejdsvilkår i kommunerne.
“Mange steder har vi haft succes med at påvirke kommunerne gennem dialog. Dialog og det gode eksempels magt er de vigtigste værktøjer vi har,” fortæller formanden.
Og selvom Trine Quist anerkender at dialogen til tider strander og ikke er fyldestgørende, ser hun ikke strejke som et værktøj, der skal tages i brug.