Pansersvin og luder – kært barn har mange navne, det samme har politiet

Af Jacob Lerche Nygaard

Den unge politiassistent træder ind ad døren, der er placeret midt i lokalets langside med retsformanden og de to domsmænd på den ene side og de interesserede tilhørere på den anden. På vej hen til vidneskranken nikker han ned mod enden af lokalet, hvor en gruppe tilhørere sidder klar til at høre mere om, hvad sagen drejer sig om. Da tiltalte er nødsaget til at udeblive grundet en påstået maveinfektion, må det være op til dette det første vidne at sætte de endnu uvidende tilhørere ind i de begivenheder, der fandt sted d. 24. juli 2018. 

“Her fra start vil jeg lige sige, at det er altså er meget længe siden, så nogle gange vil jeg blive nødt til at læne mig op ad den rapport, jeg aflagde kort efter, at begivenheden fandt sted og bruge den som hukommelse,” begynder han. 

Før anklageren begynder at stille spørgsmål, læser han de tre forhold, som retssagen omhandler, op. Foruden to brud på straffelovens §119 og §121, der omhandler henholdsvis trusler om vold mod nogen i offentlig tjeneste og hån og skældsord mod selvsamme, er den unge kvinde, der skulle have siddet ved siden af forsvarsadvokaten, tiltalt for et brud på jernbanelovens §116 for at modsætte sig en perronmanagers forsøg på at opretholde orden.

Efter opridset af, hvad der er på spil, begynder politiassistenten sin forklaring. Han fortæller, at han og kollegaen blev tilkaldt til Aarhus banegård lidt før klokken 6 om morgenen, da en gruppe unge kvinder forstyrrede ro og orden på stationen. Da betjentene ankom, blev de mødt af synet af en gruppe DSB-ansatte på den ene side af et højlydt skænderi, der på den anden side bestod af tre unge kvinder af mellemøstligt udseende. Da pigerne fik øje på betjentene, råbte én af dem, at hvis de rørte hende, ville hun stikke dem ned med en kniv.

Pigerne var stukket af fra en institution på Sjælland, og de havde brugt natten i Aarhus´ byliv. Da betjentene eskorterede pigerne væk fra banegården, kom de alle med tilråb af hånende karakter; gentagne gange blev “luder” og “pansersvin” brugt om betjentene. Grundet den anspændte situation blev endnu en patrulje tilkaldt, men inden de kom og fik kørt pigerne væk, blev politiassistenten sparket over skinnebenet.

Hændelsesforløbet er der en rimelig enighed om anklager og forsvarer imellem, hvorfor forsvareren i stedet gør et nummer ud af at plante tvivl om, hvorvidt det er tiltalte eller en af de andre piger, der gør sig skyldig i de specifikke forhold. Det faktum, at det hele foregik for godt tre år siden, bringes flere gange op som et argument for, at betjenten kan have husket forkert, når det kommer til hvilken af de tre piger, der gjorde hvad. 

Da næste vidne overtager pladsen i den varme stol, tilføjes et perspektiv, der ganske vist er set gennem andre øjne, men ellers matcher betjentens historie meget vel. Vidnet er perronmanager og var den første til at konfrontere pigerne med deres ubehøvlede opførsel på perronafsnit 2-3. Siden da eskalerede konflikten og udviklede sig til den historie politiassistenten tidligere vidnede om. 

En retssag, der allerede har ventet længe på sin dom, må vente nok et halvt år på sin afgørelse, der skal finde sted d 1. april 2022 – næsten fire år efter hændelsesforløbet fandt sted. 

Mindfulness og konkurrencegen – Kalø Surf Fællesskab rummer det hele

I Kalø Surf Fællesskab kan man nyde godt af socialt samvær og smuk natur, mens man får pulsen op. Foreningen, der skaber rum for at koble af fra hverdagen, startede op i februar men tæller allerede i omegnen af 50 medlemmer.

Af Jacob Lerche Nygaard

Bølgerne skvulper mod den 50 meter lange badebro ved Rosenholm Bådlaug, mens små regndråber falder ned fra himmelen. Ind på den lille grusparkeringsplads kommer rullende det fleksible klubhus. Det er egentlig bare en trailer spændt bag på en bil, men den giver Kalø Surf Fællesskab mulighed for at transportere deres boards rundt, så de kan tilpasse ruten til vindretningen og søsætte sig forskellige steder i vigen.

Grundtanken var, at vi vidste, at der lå en pokkers masse af de her SUP-boards rundt i carport og garager, som ikke bliver brugt. Vi ville lave et fællesskab, hvor de boards kom ud af garagen og med på vandet.”

Kaløvig – et paradis for begyndere

I slutningen af februar i år mødtes tre mænd for at forme Kalø Surf Fællesskab. Med tre kurve øl, en flaske rom og et stykke papmaché hvorpå vedtægterne blev nedskrevet, blev den stiftende generalforsamling afholdt i en garage i Skødstrup. Kjartan Haunstrup, Simon Mahler og Martin Tams, der sammen udgør foreningens bestyrelse, dannede surffællesskabet for at få flere legekammerater med på vandet. 

“Jeg elsker det sociale aspekt ved surfing, så vi ville gerne have nogle flere legekammerater med på vandet,” 

fortæller Martin Tams, der er formand i foreningen. Derfor uddannede han og Kjartan sig til instruktører gennem Dansk Surf & Rafting Forbund, så de kunne introducere nybegyndere til sporten, hjælpe dem med at føle sig sikre på bølgen og give dem en tryg ramme at fejle i. 

For nybegynderne er foreningens tilholdssted, Kaløvig, helt perfekt. Grundet læ fra djurslandnæsens inderste snotklat, er der ofte stille vand at finde i vigen. Mange steder er der lavvandet, og foreningen kan derfor planlægge ruten efter, at der skal være mulighed for at hoppe af brættet og gå ind til kysten, skulle man føle sig usikker.

Formand Martin Tams er dog langt fra nybegynder. Han har surfet siden han første gang stødte på windsurfing, da han flyttede til Skive i 2009. Her oplevede han det sociale aspekt af surfing, som han siden har taget med sig til Østkysten.


Fællesskab, natur og konkurrencegen

Det mobile klubhus

Der er omkring 50 medlemmer i foreningen, hvoraf der i løbet af sommeren var et fremmøde på op mod 20-25 deltagere til samlingerne. I aften er der seks fremmødte surfere, der trodser vejret for at komme på vandet. Blandt de fremmødte på parkeringspladsen står Lars og Pia Josiassen og er i fuld gang med at pumpe luft i deres paddleboards. Regnen er taget til i styrke, men når man skal pumpe 1 bar luft i et SUP-board ved håndkraft iført våddragt, er det ikke noget problem at holde varmen. For Lars, der tidligere har spillet en masse fodbold, er surffællesskabet en god mulighed for at have en ugentlig motionsaktivitet med sin hustru. Desuden er der et godt socialt miljø i foreningen. Det var Pia der opsøgte foreningen først sammen med en veninde. Efter at være stødt på paddleboarding for år tilbage i USA, havde hun haft lyst til at prøve den rolige, glidende bevægelse gennem vandet selv. Da de før sommer ønskede at prøve kræfter med Stand Up Paddle Boarding, fandt de frem til Kalø Surf Fællesskab. Ligesom foreningens bestyrelse bor hun i Skødstrup, hvor både skov og strand er lettilgængelig. For hende er det i høj grad mødet med naturen, der trækker i hende, når hun tager ud på vandet.

Man får en anden oplevelse af skoven, når man ser den fra vandsiden.”

Foruden tirsdagssamlingerne afholdes også arrangementet søndagsræs, der henvender sig til de af medlemmerne, som vil prøve kræfter med konkurrencedelen af paddleboarding. Her får man pulsen op, leger med teknikker og styrker paddle-musklerne. For formanden selv er også dette et vigtigt aspekt af surfing

Jeg har et indbygget konkurrencegen. Jeg elsker at presse min krop og se hvad jeg kan få den til og måle den mod andres”

Til foråret er målet at kunne starte en juniorafdeling op i foreningen. Fondsmidlerne er søgt, og surfentusiasten håber på også at kunne videregive de fantastiske oplevelser på vandet til en ny generation af surfere. På denne tirsdag aften er det dog stadigvæk de trofaste medlemmer af Kalø Surf Fællesskab, der i silende regn trækker deres SUP-boards ud i bugten. Efter en kort opvarmning og tilvænning til det småurolige vand, fører tirsdagens rute dem mod pynten øst for badebroen

”Jeg var i tvivl, om jeg havde lyst til at fortsætte med at leve.” – Psykedelika blev redningen

For 30-årige Simon har selvmordstanker været en realitet. Det var svært at se enden på sygdomsforløbet med svær depression, men en weekend med rekreativt brug af det psykedeliske stof DMT i fællesskab med to kammerater blev vendepunktet.

”Jeg var i tvivl, om jeg havde lyst til at fortsætte med at leve”. Øjnene flakker en smule og stemmen rummer ikke længere den ellers så levende fortæller, mens Simon, siddende på en rød sofa i et lille parcelhusskur, tænker tilbage og fortæller om de mørke perioder, der har fyldt så meget tidligere i hans liv. Han gnider håndfladerne mod de mørke jeans. Frem og tilbage. Tanken om, at han kunne have endt sin dage på samme måde som sin lillebror, er hård at tænke til ende. Heldigvis stiftede Simon bekendtskab med psykedeliske substansers helende effekt, før det endte så galt.

Ikke at flygte fra verdenen, men at forholde sig til den

Første gang Simon stiftede bekendtskab med de bevidsthedsudvidende substanser var, da han indtog svampe på Roskilde Festival for flere år siden. Beslutningen var ikke særlig velovervejet, men oplevelsen var alligevel positiv.

“Det var en mere underholdende oplevelse, end den var decideret rekreativ. Dog vil jeg sige, at da jeg kom hjem, havde jeg en anden opfattelse af virkeligheden. Jeg følte mig mere fri, jeg følte mig ikke så lænket af min sociale angst, og jeg kom hjem med en masse selvtillid i bagagen.”

Siden har Simon været meget opmærksom på at bruge substanserne rekreativt. Det drejer sig for ham om ikke at flygte fra verdenen men om at forholde sig til den. Han understreger dog, at det rekreative element kan opnås både gennem decideret terapi med venner, såvel som at der kan være et rekreativt element i tage til fest, hvor man danser og oplever en ufiltreret glæde.

Et lys i mørket

Efter indlæggelser på psykiatrisk afdeling, er Simon på vej tilbage på arbejde. Han er i en indslusningsperiode, hvor han ikke arbejder fuld tid, for at hverdagen ikke skal overrumple ham igen, og stille og roligt er han ved at finde fodfæste. Men det var ikke selvsagt at historien skulle ende sådan, og Simon har oplevet andre udfald på tæt hold. For år tilbage tog Simons lillebror sit eget liv. Det var en tragisk episode, der satte sine sorgfyldte spor i familien. Sorgfyldte spor i moderen, der i perioder af Simons sygdomsforløb var den primære motivation til ikke selv at gøre en ende på livet. Motivationen blev dog senere hen afløst af et oprigtig håb på bedring.

Det var da sygdomsforløbet var allerhårdest, at Simon tog fat i to venner. Længere tids behandling på psykiatrisk afdeling havde ikke haft den ønskede effekt, hvorfor Simon i fællesskab med vennerne ville forsøge at behandle sygdommen selv. Han havde før weekenden gjort det klart for vennerne, at han var usikker på, hvad han ville gøre på den anden side af weekenden. Han blev nødt til at finde ud af, om han kunne affinde sig med at have det dårligt resten af sit liv, eller om han skulle gøre en ende på det.

“Først gik forsøget ud på, at vi ville se, om vi kunne løse noget af det med svampe,”

men da den plan mislykkedes, måtte der andre midler til. Det blev DMT, der normalt forbindes med det sydamerikanske ayahuasca-ritual. DMT er et krystallisk pulver fra en plante, der, sammenlignet med andre psykedeliske substanser, har en kortvarig effekt. Det kan frembringe både visuelle og auditive hallucinationer. Simon fortæller, at han under trippet var lammet og oplevede at se tidligere oplevelser passere revy.

“Det var en meget intens og skræmmende oplevelse, som jeg bestemt ikke vil kaste mig ud i igen uden at have en rigtig god grund, men som blev afløst af en forløsning af en anden verden.”

Simon vægter ordene for at understrege alvoren. Efter en kort pause udpensler han:

“Det var håb.”

En weekend der startede med en tvivl på, hvorvidt han fortsat skulle leve, endte for Simon med et håb og en tro på en lysere fremtid. 

Tabuisering er skyld i misbrug

Brugen af psykedelika er ikke altid positiv, mener Simon. Mange tager alt for store doser og udnytter ikke stoffernes fulde potentiale. En del af det skyldes, at psykedelika, grundet kriminalisering, er voldsomt tabuiseret, og at folk derfor ikke er oplyste nok til at lave fornuftige indtag. Andre igen bruger stofferne som en flugt fra den hårde verden, de lever i. Men for Simon blev et DMT-trip altafgørende.

Interviewpersonen har ønsket at være anonym, hvorfor han i artiklen er omtalt med dæknavnet Simon. På redaktionen kendes det rigtige navn.

Sabbatår med sol, surf og… skænderier?

Efter stigende kontrol med coronapandemien i et voksende antal lande, drømmer mange studenter igen om at komme ud at opleve verdenen. Men hvad der skulle have været dykkercertifikat og muslingehalskæder, kan hurtigt blive erstattet med mundhuggeri og fjendskab.

Ingen tilgængelig beskrivelse.
Silja tog rygsækken med på tur i otte asiatiske lande i 2019. Foto: Jacob Lerche Nygaard

DRØMMEN OM EN ANDEN HVERDAG

Endnu et nyt kuld studenter blev før sommerferien udklækket. Der er i Danmark en mangeårig tradition for, at man efter en turbulent tid som gymnasieelev skal sætte tid af til at prøve kræfter med det ufaglærte arbejdsmarked og gøre sig nogle erfaringer i det store udland. Efter at have brugt adskillige timer bag SuperBrugsens kasseapparat, på store lagre eller gemt væk i mundbind og plastikkittel i et af Falcks mange testcentre, kan der hurtigt opstå et ønske om at omsætte de surt optjente penge til oplevelser, man vil huske resten af livet. Man drømmer sig væk til en hverdag, hvor pedantiske arbejdsgivere erstattes af andre rygsækrejsende, og hvor udsigten til endnu en 12-timers vagt veksles til postkortværdige strande og tre måneders lykkerus. En hverdag, hvor man ikke lader andre sætte rammerne for én, men for første gang prøver at tage tøjlerne i egen hånd og sætte sin egen dagsorden.

Det kan Silja Petri sagtens nikke genkendende til. Hun bor nu i Aarhus og studerer på Journalisthøjskolen, men havde for år tilbage sin daglige gang på Næstved Gymnasium. Efter studentervognens rute var færdigkørt og huen taget af hovedet, fik hun arbejde i 7-Eleven på hovedbanegården i København. Da hun havde tilbragt et halvt år bag kassen dér, tog hun og en veninde ud at rejse i foråret 2019. ”Jeg regnede med at blive overvældet. At det bare ville være en kæmpe oplevelse at se ting, jeg aldrig havde set før,” fortæller Silja. Og en kæmpe oplevelse blev det. I Østen ventede der dem møder med mennesker fra andre kulturer, spændende mad og oplevelser, der var både udfordrende og interessante. På deres fire måneder lange rejse lykkedes det at opnå både fascination og glæde. Men fortællingen om fryd og gammen i ukendte omgivelser er bare ikke hele sandheden.

KONFLIKTERNE LURER

For udover de mange oplevelser med nudelsupper og cambodianske ø-hop, kan det at skifte sin hverdag, som typisk går med mange sociale bobler, ud med at bruge det meste af sin tid med én anden person godt være en udfordring, hvis ikke man har forventningsafstemt på forhånd. ”Vi var bedste veninder i gymnasiet, og jeg følte vi var ret ens, og så da vi havde været ude at rejse i så lang tid, gik det op for mig, at vi var meget forskellige, og overhovedet ikke havde samme syn på nogen ting. Og det kan der godt komme lidt problemer ud af. Vi snerrede meget ad hinanden og var meget uvenner,” fortæller Silja om den udvikling, der skete i hende og venindens venskab på rejsen. I stedet for at berige sit venskab med en masse oplevelser, kan det resultere i ophedede diskussioner og direkte konflikter. ”Hun gad ikke at spise asiatisk mad til sidst, og jeg gad godt bare have noget suppe, nudler eller forårsruller. Det var sådan nogle små ting. Så kunne vi også blive uenige om at finde vej. Jeg sagde højre, hun sagde venstre, og på et tidspunkt skiltes vi ad, fordi vi var uenige om, hvilken vej vi skulle gå,” fortsætter hun.

Heldigvis er det ikke kun konflikter, Silja kan berette om fra sin tur. ”Jeg er glad for, at vi var ude at rejse, og vi oplevede rigtig mange nice ting sammen.” Hun fortæller også, at hun på rejsen fik mulighed for både at overskride sine egne grænser, og at hun i kølvandet på rejsen har været mere modig og selvstændig.

ET PAR GODE RÅD

Veninden har hun dog nærmest ikke mødtes med efter hjemkomsten til Danmark. Det gik op for dem, at de var enormt forskellige. Desuden havde de brug for en pause fra hinanden efter den intense rejseoplevelse. Hun råder andre til at lægge nogle kræfter i at få forventningsafstemt, inden man drager på udebane. ”Man skal være lidt mere afklaret omkring, hvem man skal ud at rejse med, om man vil det samme, når man er ude at rejse, og om man kan sammen. Ikke bare når man er i skolen, men også når man er på en rejse i fire måneder og ikke har så mange andre at snakke med.”. Hvis man kan lykkes med at få disse ting på plads, er opfordringen fra Silja Petri at man skal tage af sted. ”Gør det. Det er mega fedt.”

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.